Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fra 1. januar er 49-årige Jannick Nytoft ny administrerende direktør for HORESTA og brancheforeningens 2.000 medlemsvirksomheder i hotel-, restaurations- og turismeerhvervet. Han er headhuntet fra en tilsvarende stilling i EjendomDanmark, ejendomsbranchens erhvervsorganisation, og afløser Katia K. Østergaard, der efter eget ønske stoppede i april, fortæller Standby.dk.
HORESTAs nye frontfigur er cand.scient.pol. (statskundskab) og har tidligere været hos PenSam, DI Plastindustrien og DVCA – Danish Venture Capital and Private Equity Association. Til spørgsmålet om, hvorfor han sagde ja til HORESTA, siger Jannick Nytoft til STANDBY.DK:
”Med både turisme- og oplevelsesbranchen repræsenterer HORESTA en spændende og fascinerende branche. Det er en branche med nerve og vision. Og jo mere, jeg har lært branchen at kende, også via ansættelsesprocessen, har jeg fået bekræftet det med nerve, passion og begejstring for det, man laver. Rent erhvervspolitisk er HORESTA-området også interessant. Under normale forhold er denne branche en vækstgenerator for hele Danmark, så det er også spændende arbejdsgivermæssigt,” siger Jannick Nytoft, og fortsætter:
“Jeg ser et stort potentiale i området, men skal også lære mere om HORESTA-medlemmernes udfordringer. Vi skal kigge på, hvor skoene trykker og hvilke løsninger, der skal til. HORESTA har sin store styrke ved at være ét sted, hvor man er branchens stemme.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen skruer op for de svenske vækstplaner
15-09-2026
-
DR Kontant sætter fokus på danske skyggehoteller
15-09-2026
-
HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus
15-09-2026
-
Revisionshus: Lavere fødevaremoms kan tidligst komme i 2028
15-09-2026
-
Hotel nær Københavns Rådhus opgraderet for 140 mio. kr.
15-09-2026
-
Flere købere har vist interesse for markant hotelejendom i Aarhus
15-09-2026
-
Ligula Hospitalitys københavnske hoteller går efteråret i møde med vækst
15-09-2026
-
Nyt hotel kan være på vej på Frederiksberg
15-09-2026