Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kompensationsaftalen, der er blevet vedtaget i Folketinget, vækker begejstring hos HORESTA i Nordjylland. Aftalen giver restauranter, cafeer og barer mulighed for frivilligt at lukke ned, hvis de nye coronarestriktioner gør det umuligt at opnå tilstrækkelig omsætning. Og aftalen dækker 90 procent af de faste udgifter.
”Det er godt, vi får muligheden,” siger Lars Mouritzen, formand for HORESTA i Nordjylland til DR P4 Nordjylland.

Formanden for HORESTA Region Midtjylland, Jakob Beck Wätjen siger til DR P4 Radio MidtVest:

”Vi er rigtig glade for, at der er blevet lyttet til os, fordi hvert hotel og restaurant er forskellig. Så, nu kan ejeren tage et individuelt hensyn til, hvordan kommer de nye restriktioner, vi også lever under, til at passe ind under vores forretning, og så tage et valg, om man vil lukke derudfra, eller om man tror på, at man har gæster nok”.

HORESTA vil stoppe nulemissionszone på Vesterbro

Planerne om en nulemissionszone på Indre Vesterbro kan gøre det langt vanskeligere at drive hotel og restaurant i området. HORESTA advarer om urimelige konsekvenser for erhvervslivet og peger på op mod 10.000 kilometer ekstra omvejskørsel hver dag.

Log ind