Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Modeugen er blevet skudt i gang og er tilbage i fysisk form. Det seneste år har coronapandemien sat en stopper for, at alle gæster kunne samles, men i år kan de vende tilbage, fortæller DR P4 København.

Det er ikke kun godt for modebranchen, at man kan mødes fysisk igen, det er også godt for København, for det betyder, at flere udenlandske gæster kommer til byen.

”Det kommer til at betyde at der bliver mere liv i byen, og det kommer til at betyde, at der kommer lidt flere gæster på vores hoteller og på vores restauranter. Det betyder, at vi udadtil kan vise, at der er gang i København”, lyder det fra Karen Nedergaard, som er formand for HORESTA Region Hovedstaden.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind