Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Danmarks største hotelkæde, Small Danish Hotels, der netop har rundet de 40 år, afslutter samarbejdet med deres mangeårige direktør, Jørgen Christensen. Det sker efter gensidig aftale mellem bestyrelsen og den afgående direktør.
”Hotelbranchen befinder sig i en opbrudstid, hvor hele sektoren har oplevet store forandringer. Small Danish Hotels står stærkt som kæde, men vores medlemmer har haft det vanskeligt under pandemien. Vi har nu behov for at omstille hotelkædens opdrag samt finde og implementere nye løsninger, der understøtter hotellerne bedst muligt og sikrer dem en sund drift og masser af gæster i fremtiden”, siger Finn Steffensen, som er formand for Small Danish Hotels og ejer af Nymindegab Kro.
Jørgen Christensen kom til kæden i 2002 med en bagage som blandt andet salgsdirektør hos Hotel D’Angleterre og marketingchef hos Wonderful Copenhagen. Igennem de sidste 19 år har Jørgen Christensen stået i spidsen for at modernisere hotelkæden, tredoble omsætningen, relancere loyalitetsklubben Benefits, dyrke det internationale marked og digitalisere kæden med respekt for den nærværende dialog med gæsterne. Det er derfor også med blandede følelser, at parterne i god ro skilles, og bestyrelsesformanden har da også kun gyldne ord at sætte på Jørgen Christensens indsats.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026