Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Forestil dig i stedet, at vi gør øen til Københavns mekka for natte- og kulturliv. Sådan skriver Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København og politisk leder af Alternativet, Birgitte Kehler Holst, Kim Hjerrild, Troels Christian Jakobsen, alle medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet i et fælles indlæg i Politiken.

”En kreativ del af byen, fuld af muligheder, langt fra boligkvarterer og uden mangel på siddepladser. Med spisesteder, gallerier, festlige receptioner, streetfood, flere musiksteder og åbne scener til ethvert udtryk. Og med plads til det mere eksotiske og dyre, hvor havudsigt og ekstraordinære bygninger kan kombineres til nye in-steder og klubber.”

De mener, at det ville være fantastisk med et slaraffenland for nattelivet på Refshaleøen, og det ville også aflaste København K, V og N for det mest intense pres, hvor flere og flere beboere klager over, at nattelivet bader dem i evig larm, skriver de.

København åbner for flere hotelprojekter

Politikerne afviser et generelt stop for nye hoteller i Indre By og på Vesterbro. Beslutningen giver mulighed for øget kapacitet og vækker opbakning fra HORESTA.

København åbner døren for nye hoteller efter politisk beslutning

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at droppe et generelt §14-forbud mod hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. I stedet gives der mulighed for flere af de projekter, der tilfører ny hotelkapacitet til byen. HORESTA glæder sig over beslutningen, som både styrker turismen og beskytter byens boligområder.

Log ind