Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selv om der fortsat er få udenlandske turister i Danmark pga. covid-19-restriktioner, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at overnatninger på landets campingpladser er steget med 27 pct. fra første halvår i 2020 til samme periode i år. Det svarer til 795.000 flere overnatninger på campingpladserne rundt omkring i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Helt anderledes er det for de danske hoteller, der sammenlignet med første halvår sidste år har haft et fald i overnatninger på 12 pct. svarende til 377.000 færre overnatninger.

Turismeforsker og lektor ved Syddansk Universitet Bodil Stilling Blichfeldt peger på flere årsager til den dokumenterede udvikling. Hun mener, at campingpladsernes positive overnatningstal bl.a. er en konsekvens af danskernes forøgede lyst til naturoplevelser under coronaepidemien.

Log ind