Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra Nordjylland til København rejser Det Rullende Sommerkøkken. Det kommer forbi Danmarks fire største byer, Aalborg, Aarhus, Odense og slutter af i København. Projektet er startet af organisationen Madkulturen for ti år siden som et offentlig-privat partnerskab af Miljø- og Fødevareministeriet, skriver Børsen.

“Madkulturen skal styrke og forbedre den danske madkultur og få bredt viden om råvare og sundhed ud til den danske befolkning. Vi er ikke højgastronomi, vi står for hverdagsmaden,” fortæller Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

De sidste to år har Madkulturen fået et tilskud fra sommerhjælpepakken, hvor det i år fik 1,5 mio. kr. som udmøntes af Erhvervsstyrelsen. Pengene skal bruges på projekter, der både fremmer turismen og som skal hjælpe danskerne til at spise mere grønt og klimavenligt. I år har fokus været på at skabe madoplevelser i storbyerne. Dogmet hos Det Rullende Sommerkøkken er simpelt: Det er til for at understøtte danskernes gastronomi og Danmarks lokale fødevareproduktion.

Læs hele historien her.

Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk

Efter en travl sæson med nyheder, analyser og medlemsinformation holder HORESTAs nyhedsbrev sommerpause i uge 29-31. Selvom der ikke lander nyhedsbreve i din indbakke, står vores juridiske callcenter og pressefunktion klar til at hjælpe hele sommeren.

Log ind