Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den. 13. april åbnede Teknik- og Miljøforvaltningen i København for ansøgninger om udvidet udeservering.  Ordningen blev vedtaget politisk sidste år på Københavns Rådhus for at give cafeer og restauranter mulighed for midlertidigt at udvide deres udearealer. Formålet var at gøre det nemmere for restauratører at leve op til afstandskravene i forbindelse med covid-19 pandemien.   

De københavnske budgetpartier har valgt at forlænge ordningen til 2021 med den tilføjelse, at der i år kun vil blive givet tilladelse til udvidet udeservering for caféer og spiserestauranter – sidste år var der også barer, der fik tilladelse.  

Derudover er der i år afsat flere penge til kommunens tilsyn med den udvidede udeservering.  

På baggrund af budgetpartiernes beslutning, godkendte Teknik- og Miljøudvalget mandag et såkaldt revideret administrationsgrundlag for den udvidede udeservering og nikkede til i nogle situationer at inddrage almindelige parkeringspladser for restauranter og cafeer med beliggenhed i Middelalderbyen, Frederiksstaden, Gammelholm og Kødbyen i perioden 21. april til d. 1. oktober.  

”Udeserveringssæsonen begynder lige om lidt. Som et resultat af den politiske beslutning i mandags, er vi derfor straks gået i gang med at omprioritere medarbejdere, så vi hurtigt kan behandle de ansøgninger, der kommer. Vi vil også igen i år føre tilsyn med den udvidede udeservering. for bl.a. at minimere eventuelle gener for naboer,” siger Hans Christian Karsten, vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen.  

Fakta: 

  • Ordningen løber fra d. 21. april indtil d. 1. oktober og er et supplement til de almindelige retningslinjer og vilkår for udeservering. Eksisterende tilladelser til udeservering er derfor fortsat gyldige.  
  • Se www.kk.dk/udeservering-corona for flere oplysninger om ordningen med udvidet udeservering i 2021 og for vejledning til ansøgningsprocessen.  
  • På baggrund af ordningen om udvidet udeservering vil forvaltningen kunne give tilladelse til udeservering på fortove, pladser, torve og p-pladser, men kun som erstatning (helt eller delvist) for mindre kapacitet (inde og ude) som følge af covid-19 afstandskrav og retningslinjer for indretning af restaurationer. 
  • Ordningen gælder kun for udeservering på vejareal, der har status af offentlig vej. 
  • Der kan kun søges om at anvende parkeringspladser foran spiserestauranter og caféers facader – ikke om at anvende parkeringspladser på den modsatte side af vejen. Der kan desuden ikke gives tilladelse til at inddrage parkeringspladser i områder med meget høj parkeringsbelægning. Der vil også kun blive givet tilladelse til at inddrage ordinære parkeringspladser. Handicap – og erhvervsparkeringspladser kan derfor ikke benyttes til udvidet udeservering. Derudover er det politisk besluttet, at der udelukkende kan gives tilladelse til at inddrage parkeringspladser til servering i Middelalderbyen, Frederiksstaden, Gammelholm og Kødbyen. 
  • Tilladelse til brug af ekstra areal vil også skulle godkendes af Københavns Politi. 
  • Teknik- og Miljøforvaltningen fører tilsyn med den udvidede udeservering. 
  • Ordningen om udvidet udeservering er politisk besluttet af forligspartierne Alternativet, De Radikale, Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre samt løsgænger Kåre Traberg Smidt i forbindelse med den såkaldte overførselssag.    

HORESTA vil stoppe nulemissionszone på Vesterbro

Planerne om en nulemissionszone på Indre Vesterbro kan gøre det langt vanskeligere at drive hotel og restaurant i området. HORESTA advarer om urimelige konsekvenser for erhvervslivet og peger på op mod 10.000 kilometer ekstra omvejskørsel hver dag.

13 hotelprojekter i København kan blive bremset

Et politisk udvalg i Københavns Kommune skal i næste uge tage stilling til et muligt paragraf 14-forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. Et forbud kan midlertidigt standse projekterne, mens der udarbejdes nye lokalplaner.

HORESTA advarer om konsekvenser af nulemissionszone

HORESTA har været på Vesterbro for at tale med lokale virksomheder om Københavns Kommunes forslag om en nulemissionszone. Organisationen støtter den grønne omstilling, men ønsker dialog om tempoet og konsekvenserne for erhvervslivet.

Log ind