Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Personlighed, enestående beliggenheder og en stærk servicefilosofi. Det er konceptet bag Radisson Individuals, der føjer endnu et brand til Radisson Hotel Groups verdensomspændende portefølje. Et brand, der giver uafhængige hoteller og lokale og regionale kæder mulighed for at blive en del af Radisson Hotel Groups globale platform samtidig med at medlemshotellerne beholder deres egen personlighed og identitet.

Hoteller i Radisson Individuals udvælges på baggrund af særegne karakteristika samt et kvalitets-og serviceniveau, der lever op til Radisson Hotel Group. Det giver gæster en enestående mulighed for at opdage nye lokale destinationer verden over samtidig med, at de er garanteret Radisson Hotel Groups høje standard og særlige ”Yes I Can!” filosofi.

“Med Radisson Individuals markerer vi endnu en milepæl i vores ambitiøse femårsplan om at placere os blandt verdens top tre hotelbrands såvel som at være det foretrukne brand for hotelejere, gæster og talenter. At blive medlem af Radisson Individuals er en enestående mulighed for selvstændige hoteller, der ønsker at forblive uafhængige eller overvejer at blive en del af et af vores andre succesfulde brands. Det samme gælder for lokale og regionale kæder, som vil udbygge deres distributionskanaler og mulighed for cobranding,” siger Federico J. González, CEO, Radisson Hotel Group.

Ud over lanceringen af Radisson Individuals kan Radisson Hotel Group føje yderligere ti hoteller til dets eksisterende portefølje. De ti hoteller føjer sig til yderligere femten hoteller, som Radisson Hotel Group kunne præsentere tidligere på året. Udvidelsen er en del af en ambitiøs femårig ekspansionsplan, som understreger koncernens forpligtelse over for dets ejere, medarbejdere, gæster og partnere verden over. 

De ti hoteller er:

  • Henrietta House, medlem af Radisson Individuals, Bath, UK (Åbner 2020)
  • River House Hotel, medlem af Radisson Individuals, Inverness, UK. (Åbner 2021)
  • Radisson Blu Hotel, Sheffield, UK. (Åbner 2023) 
  • Radisson Residences, Baden Württemberg, Tyskland. (Åbner 2023)
  • Radisson Hotel, Florence, Italien. (Åbner 2021) 
  • Radisson Collection Hotel, Venedig, Italien. (Åbner 2021)  
  • Radisson Hotel, Odessa, Ukraine (Åbner 2021) 
  • Radisson Hotel, Abuja, Nigeria (Åbner 2022)
  • Radisson Blu Residences, Mekka, Saudi Arabien (Åbner 2022)
  • Radisson Blu Resort, Port Ghalib, Egypten (Åbner 2023)

Log ind