Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I kampen mod en nye versioner af corona-virussen har regeringen i dag meddelt, at alle minkbesætninger skal slås ned.
”Det berører dybt at se en hel minkbranche med et slag blive afviklet varigt. Der er ingen tvivl om, at situationen er meget alvorlig, og at hele verdenen følger med. Det er vigtigt for dansk turisme og andre danske eksporterhverv, at den danske regering nu sender et klart budskab ud over landets grænser om, at situationen håndteres og er under kontrol”, siger Kirsten Munch, HORESTAs politiske direktør. Der skal tages vare på Danmarks omdømme og vores mulighed for at tiltrække turister og events i fremtiden.
I syv nordjyske kommuner er der indført en række nye restriktioner, der blandt andet betyder, at serveringsstederne på Læsø, i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland tvangslukkes fra den 7. november og frem til 3. december. I perioden må virksomhederne kun sælge takeaway. Samtidig fjernes de nuværende undtagelser til forsamlingsforbuddet, så personer i alle sammenhænge ikke må forsamles flere end ti.
Kirsten Munch fortæller, at det vil få store konsekvenser for hele hotel- og restauranterhvervet. HORESTA estimerer, at de fire ugers øgede restriktioner medfører en yderligere omsætningsnedgang på 50-100 mio. kr. alene for spisestederne.
”Det her gør rigtig ondt på de mange serveringsteder, overnatningssteder, mødesteder, attraktioner og kulturinstitutioner, der i forvejen er og har været underlagt en lang række restriktioner gennem otte måneders intens krise. Der bliver behov for fuld kompensation for faste omkostninger og fuld lønkompensation,” siger Kirsten Munch, og påpeger, at alle virksomheder indenfor turisme- og oplevelseserhvervet i Region Nordjylland skal medtages i den kommende kompensationsordning.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Styrk din ESG-rapportering med ESG Monitor
05-12-2025
PRESSEKLIP
-
Vejle får nyt hotel med 87 værelser
05-12-2025
-
Udeblivelser koster københavnsk restaurant 150.000 kr.
05-12-2025
-
Danske Hoteller fejrer 35 år med fokus på lokal forankring
05-12-2025
-
Ny aftale med Forsvaret sikrer fremtiden for Aarhus Airport
05-12-2025
-
Nordsjællandsk grillkæde åbner nyt spisested
05-12-2025
-
Politikere drømmer om festivalplads og kæmpearena i København
05-12-2025
-
Ny formand skal styrke madkulturen i Danmark
05-12-2025
-
Delte meninger om autocampere i turismeerhvervet
05-12-2025