Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Forud for onsdagens forhandlinger om en udvidelse af fase to i genåbningen af Danmark lyder der nu en klar opfordring til politikerne fra Partnerskab for Vestkystturisme. En snarlig grænseåbning har fortsat højeste prioritet, men det er derudover afgørende, at landets oplevelser og attraktioner får lov til at slå dørene op hurtigst muligt, hvis turisterhvervet skal komme helskindet gennem krisen.

”Der er ingen tvivl om, at turistbranchen bløder, og det bliver ikke bedre, før vi får åbnet grænserne samt landets oplevelser og attraktioner, så både danske og udenlandske turister har grund til at rejse hertil, når det igen er muligt. Andre lande er allerede langt, så det er afgørende, at vi følger trop i Danmark og får genstartet vores turisme, forklarer Erik Buhl Nielsen, der er borgmester i Varde Kommune og bestyrelsesformand i Partnerskab for Vestkystturisme.

Det vil ifølge partnerskabet være en katastrofe for de små samfund, hvor en stor del af omsætningen kommer i sommermånederne, hvis grænseåbninger og yderligere åbninger nedprioriteres i de kommende forhandlinger. Det vil desuden være katastrofalt for de mange virksomheder, der på opfordring har investeret i den øgede efterspørgsel, som den danske turismebranche glædeligvis har oplevet de seneste år.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind