Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Agerskov Kro og Hotel har hentet endnu en pris hjem til kaminhylden. Danskerne har for femte gang stemt det sønderjyske hotel ind på førstepladsen som Årets leisure hotel i Danmark. Gæsterne hos hotelkæden Small Danish Hotels, som Agerskov Kro og Hotel er mangeårigt medlem af, roser både personale, bordets kulinariske glæder og ikke mindst de fysiske rammer til skyerne, og det glæder hotelkædedirektør, Jørgen Christensen, skriver Hotelnyheder.dk.
”Jeg er dybt imponeret over, at Agerskov Kro og Hotel formår at fastholde deres plads øverst på skamlen for femte år i træk. Det vidner om en jernvilje til at sætte barren højt og stræbe efter at give gæsterne en oplevelse, der er værd at komme tilbage for. Det kræver en stor bunke ildhu særligt for hotel- og kroejere uden for de større byer, for man kommer ikke sovende til en så direkte anerkendelse fra vores gæster. Nu skal der lægges alle kræfter i en forhåbentlig travl sommer og med de gæsternes loyalitet og opbakning, har Agerskov Kro og Hotel et ekstra es på hånden”, siger Jørgen Christensen, som er direktør hos Small Danish Hotels.
Det er kroparret Peter og Bodil Otte, som driver det sønderjyske favoritsted i tæt samarbejde med datteren Hanne og sønnen Lars. Det har de gjort siden 1976, og stedet står netop i et glidende generationsskifte.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026