Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Corona-krisen har i særlig grad ramt turisme- og oplevelseserhvervene i Nordjylland. Nedlukningen betyder, at gæsterne og omsætningen udebliver i turismevirksomhederne og de brancher, der understøtter den. Hotellerne og restaurationer står tomme, attraktioner har udskudt sæsonstart, mange bookinger annulleres, nye bookinger er gået i stå og særligt de internationale gæster udebliver. Det rammer særlig hårdt i Nordjylland, hvor omsætning og jobs i turismebranchen udgør en relativ større del af samfundsøkonomien end på landsplan.
Nu er der med forskellige initiativer en håndsrækning på vej til turismeerhvervet. Bestyrelsesformand for Business Region North Denmark (BRN), borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade er glad for at der med midler blandt andet fra BRN og kommunerne er udsigt til en håndsrækning til et erhverv, der har hårdt brug for positive nyheder.
Konkret bliver der nu via en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de danske destinationer gennemført en national kampagne, der skal minde danskere om de danske destinationer, som oplagt feriemål. Når de aktuelle indskrænkninger igen lempes, kan danske gæster i et vist omfang holde gang i erhvervet, men i Nordjylland kommer kun godt halvdelen af gæsterne fra Danmark. Alene de tre nærmeste nærmarkeder: Tyskland, Norge og Sverige udgør med 3,3 mio. overnatninger samlet 40 pct. af de årlige overnatninger i Nordjylland.
Parallelt med den nationale kampagne er BRN og de nordjyske destinationer klar til den internationale markedsføring.
”Vi er klar med et beredskab og 12 mio. kr. til en massiv markedsføring når grænserne igen åbner og med stærkt fokus på nærmarkederne Tyskland, Norge og Sverige. Vi skal være klar, når gæsterne for nærmarkederne igen får mulighed for at tage på ferie i Danmark. Vi kan i Nordjylland kan opnå en konkurrencefordel, når vi supplerer den nationale kickstart-kampagne med en ekstra boost af nordjysk markedsføring” udtaler formanden for BRN.
Fra HORESTA hilser den nordjyske formand, Lars Mouritzen meldingen velkommen:
”Vi tripper for at komme i gang. Vi har forståelse for at det skal være sundhedsmæssig forsvarligt, men ser frem til mere normale forhold med gæster, konferencer og oplevelsestilbud. Vi trives bedst med at have travlt og betjene såvel indenlandske som udenlandske gæster. Vi må også forvente, at vores konkurrerende nabolande intensiverer markedsføringsindsatsen massivt, og her må vi i Danmark og i særdeles Nordjylland ikke halte bagefter. Derfor er det et godt signal, at der er midler til en intensiv markedsføring, når udsigterne til en normalisering nærmer sig”.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025