Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Reglen om at udenlandske turister for at få adgang til Danmark skal dokumentere 6 dages overnatning er under beskydning, skriver Politiken.

Erhvervslivet og flere partier kæmper imod reglen, da den ifølge dem er sundhedsfagligt ubegrundet og undergraver hotel- og restaurationsbranchens mulighed for at drive forretning. HORESTA har fået advokatfirmaet Horten til at vurdere lovligheden af seksdagesreglen, og konklusionen er, at den er i strid med EU-rettens fri bevægelighed, da der intet sundhedsfagligt belæg er bag.

”Det kan da ikke være rigtigt, at regeringen træffer beslutninger, som man nu ved er lovstridige. Det er dybt frustrerende, at der stadig ikke tages skridt til at ophæve det. Der er nu blot 36 indlagte patienter med corona i Danmark, men stadigvæk fastholder man ulovlige regler, der koster mange milliarder kroner og tusindvis af arbejdspladser”, siger Katia K. Østergaard, direktør i HORESTA.

Aktuelt er belægningsprocenten på hotellerne i landets største byer på 8 procent. Østergaard fortæller, at seksdagesreglen allerede har konsekvenser. Til august er der fire dages modeuge i København med normalt 12.000-14.000 overnatninger, men deltagerne falder nu fra på grund af kravet om 6 overnatninger.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind