Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTAs adm. direktør var mandag aften med i et Aftenshowet-indslag på DR1 om, hvorledes turismen er ramt af restriktioner. Her sagde hun blandt andet om seksdagsreglen:

”Udfordringen er, at for at komme lovligt til Danmark, skal man have booke mindst seks overnatninger. En turist booker i gennemsnit 2,2 overnatninger på et hotel, så der er meget langt til det krav. Det betyder, at det er en restriktion, som i den grad hindrer erhvervets omsætning fra udenlandske turister. Vi mister milliarder i omsætning fra vores internationale gæster. Den periode vi går ind i nu er den absolutte højsæson for ferieturister. Det har den konsekvens, at vi i sidste ende må afskedige flere tusinde medarbejdere,” fortalte hun.

Justitsminister Nick Hækkerup besvarer kritikken og siger, at det er måske rigtigt. Han håber, at turisterne vil sprede deres overnatninger i landet, men tilføjer, at regeringen ikke rigtigt ved, hvordan det fungerer endnu. Han understreger, at restriktionen er lavet for ikke at have en stor gennemstrømning af turister.

Se indslaget fra (28:37) her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind