Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Der er sket en hel del i det danske turistland i kølvandet på Corona – og ikke alt er negativt! Danskerne har i den grad fået øje for den danske natur under Corona-lockdown. Man har søgt tilbage til de ægte, nære værdier. På grund af restriktioner og anbefalinger har danskere i hele landet udforsket naturen på egen hånd.
Og lige præcis i den forbindelse opstod ideen for Fanø Krogaard, Hjerting Badehotel, Hotel Britannia og Hotel Arnbjerg, der alle ligger ved Vadehavskysten, som gik sammen om at skabe ”Selvguidede ture ved Vadehavet”. 20 ture, der tager gæsten i hånden og fører dem ud til de små perler i og omkring Esbjerg, Varde og på Fanø.
”Danskerne er ved at vænne sig til tanken om at afstandskrav kan være noget, man skal forholde sig til fremover, og vi vil gerne hjælpe vores gæster med at føle sig trygge, når de bevæger sig i vores område. Derfor synes vi at selvguidede ture er helt i tidens ånd. Mange af vores gæster forespørger ture og ruter, de kan tage på egen hånd og vores receptionister fortæller gerne, men vi har manglet et køreklart produkt at give gæsterne i hånden og det kan dette nye tiltag,” fortæller Mie Hyttel, Hjerting Badehotel, på vegne af de fire hoteller.
Konceptet er helt enkelt. Gæsten vælger hvilke af de 20 ture, der skal opleves og får udleveret turen i receptionen. Turen foldes sammen til lommeformat og så afsted, helt oldschool og håndholdt. Beskrivelserne er levende og informative, samtidig med at de guider præcist. På bagsiden kort og overblik over hvad man ser undervejs.
”Hos os er der god plads og masser af naturoplevelser, så jeg tror at særligt naturturene vil blive eftertragtede,” udtaler Mie.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025