Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det bliver ikke den sædvanlige sommer set i lyset af corona-krisen. Hverken for alle de virksomheder i lokalsamfundene, der er afhængige af turister, og heller ikke for de danskere, der plejer at holde sommerferien i udlandet, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Derfor lancerer regeringen sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet nu en sommerpakke, der skal styrke dansk sommerøkonomi både i land og by. Alt i alt indeholder pakken initiativer for 700 mio. kr.
”Corona-krisen har ramt dansk turisme særlig hårdt. Vi står med udsigt til en anderledes sommer, hvor der alt andet lige vil være færre turister i Danmark, og hvor flere danskere skal holde ferie hjemme. Derfor skal vi gøre noget godt for dem, der lever af at give os andre oplevelser. Det kan være den lokale restaurant, det lokale museum eller den lokale isbutik, der er afhængige af de mange kunder i sommermånederne. Personligt er jeg også rigtig glad for, at vi med den her pakke gør det billigere og dermed lettere at komme ud i vores skønne landdistrikter,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Her er initiativerne i sommerpakken:
- Gratis indenrigsfærger i juli for gående og cyklister
- Tilskud til prisnedsættelse på færger til småøer, samt Fanø, Læsø, Ærø og Samsø i august og september
- Reduktion af billetpriserne på færgefarten Ystad-Rønne i august og september
- Rejsepas – 8 dages fri-rejse-billet med kollektiv transport. Der udbydes 50.000 billetter
- 1 mio. Orange billetter over Storebælt i skolernes sommerferie
- Midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommerhuse
- Styrket indsats for genstart af turismen i Hovedstaden via Wonderful Copenhagen
- Styrket indsats for genstart af turismen i kyst- og naturturismen via Dansk Kyst- og Naturturisme
- Boost af Ø-passet og ø-turismen
- Madkulturelle sommerevents og -oplevelser i hele landet
- Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark
- Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne
- Udvidelse af pulje til lokale idræts- og spejderforeninger
- Rabat på billetter til kulturoplevelser
- Aktivitetspulje til kulturelle aktiviteter
- Sommeraktiviteter på højskoler
- Gratis tilbud om lokale aktiviteter til ældre over 65 år
- Dagsture til plejehjemsbeboere
- Dagsture for beboere på socialpsykiatriske botilbud
- Gratis handicaptransport i sommerferien
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025