Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I april faldt antallet af hotelovernatninger med 90 procent vest for Storebælt. Blot 43.600 overnatninger blev det til i april på hotellerne, hvilket er et fald på knap 450.000 overnatninger sammenlignet med samme måned sidste år, fortæller DR P4 Syd.

For Steen Slot, der er formand for HORESTA i Syddanmark, er det nogle triste tal at se på:

“Det er voldsomme tal, og det kan enhver sige sig selv, at når man mister 70 procent af sin omsætning, så ser det rigtig sort ud,” siger han.

På landsplan er antallet af overnatninger i april i år faldet med mere end 1,2 millioner i forhold til april sidste år.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind