Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der udspiller sig for tiden et dystert scenarie i Københavns økonomiske hjerte, lufthavnen.
Her er coronakrisen langt fra kommet på afstand, men en trist begivenhed, der udvikler sig dag for dag. Time for time. Onsdag var ingen undtagelse. Klokken 12 landede en fyreseddel i e-Boks hos 400 3F-ansatte i Gate Gourmet, der laver mad til flyselskaber.

Fyringsrunden kommer oven på afskedigelser hos SAS og Norwegian samt en lang række selskaber, der arbejder med bagage, flyrengøring mv. Ifølge 3Fs egen opgørelse er ca. 1.400 medlemmer opsagt på nuværende tidspunkt.

Formand for HORESTA, Jens Zimmer Christensen, siger, at krisen også har ramt hotel- og restauranterhvervet i hovedstaden meget hårdt. Han kritiserer især reglen om, at udlændingen mindst skal booke seks overnatninger i København. Samtidig er hele krydstogtturismen væk ligesom de mange konferencer, der normalt bliver afholdt i København, tegner til at blive meget få.

”Det ser ud til at genoplukningen bliver vanskeligere, end vi havde troet. Der skal være åbnet i de lande, hvor folk plejer at rejse fra, der skal være en flyforbindelse, og de skal kunne komme hjem igen uden at skulle i karantæne. Det her kræver sammen med de øvrige lande en samhørighed, der lige nu ikke er til stede,” siger Jens Zimmer Christensen.

Ifølge tal fra HORESTA ville turismen i København normalt generere en omsætning på otte mia. kr., men denne sommer ender tallet mindst fem mia. kr. lavere.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind