Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Danske turister bør nu undgå rejser til populære turistmål som Sunny Beach og Goldens Sands. I Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning, der tager højde for de seneste smittetal i EU og Storbritannien, er Bulgarien nemlig gået fra gul til orange. Det betyder, at alle ikke-nødvendige rejser nu frarådes. Opholder du dig allerede i Bulgarien, kan du dog godt blive, indtil din ferie er slut, skriver DR.dk.
Den nye rejsevejledning indeholder også en opfordring til danskere, der besøger den spanske region Aragón. Efter stigende smittetal bør folk lade sig teste, når de kommer hjem. Rejsevejledningen for Spanien generelt forbliver dog gul, og der opfordres dermed kun til, at rejsende er ekstra forsigtige.
Med Bulgarien i den orange kategori, frarådes nu alle ikke-nødvendige rejser til Bulgarien, Luxembourg, Portugal og Sverige på grund af smittetal. Derudover frarådes alle ikke-nødvendige rejser til Irland på grund af landets karantæneregler.
Til gengæld åbnes der op for flere regioner i Sverige. Det gælder Jämtland Härjedalen, Sörmland, Uppsala, Örebro, Östergötland. Derudover er regionerne Blekinge, Kronoberg, Halland, Västerbotten, Kalmar, Värmland og Skåne fortsat åbne for rejser.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme
31-03-2026
-
Djurs Sommerland og Legoland åbner i påsken: Har store forventninger til 2026
31-03-2026
-
UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint
31-03-2026
-
Ny bestyrelse tegner HORESTA i Hovedstaden: Direktør for Charlottehaven er iblandt
31-03-2026
-
Hotel Stella Maris vender underskud til plus og skifter struktur
31-03-2026
-
47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere
31-03-2026
-
Snart åbner Egtvedpigens Verden som ny turistattraktion
31-03-2026
-
Internationalt: Spanien giver Airbnb millionbøde for ulovlig udlejning
31-03-2026