Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danskernes forbrug har efter coronakrisens nedlukning gjort comeback. En analyse fra Danske Bank viser, at danskerne i sidste uge brugte lige så mange penge på restauranter, i forlystelsesparker og på at besøge turistattraktioner som i den samme uge sidste år, skriver Jyllands-Posten.

På grund af corona lukker Legoland i år maksimalt halvt så mange mennesker ind i parken som normalt. Det betyder, at der er færre restauranter åbne i parken, og at der helt generelt bliver brugt færre penge i forlystelsesparken end i en normal sommerferieperiode. Legoland er heller ikke en del af regeringens sommerpakke, som giver halv pris på andre oplevelser i det danske ferieland, og det mener pressechef Kasper Tangsig også kan have en betydning for den lave aktivitet i parken i Billund.

HORESTAs cheføkonom, Jonas Kjær, fortæller:

”Reelt er forbruget på restauranterne formentlig kun halvt så stort som sidste år. Men med kæmpe stor spredning. Der er sikkert restauranter ude i sommerlandet, der vil få deres bedste sommer nogensinde, mens restauranterne i de større byer stadig er udfordret af, at al forbruget fra firmamiddage mangler, ligesom de udenlandske turister heller ikke er der til at lægge penge. De risikerer at få den værste sommer nogensinde,” siger Jonas Kjær.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind