Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bocuse d’Or Europe 2020 vil blive afviklet den 15. og 16. oktober i Tallinn.

Efter kvalifikationsrunder i deres hjemlande er et stærkt felt nu klar til at tage det første skridt i kampen om i 2021 at blive kåret som verdens bedste kok.

Ifølge gastronomi-direktør ved Bocuse d’Or, Florent Suplisson, kan Bocuse d’Or Europe blive særlig interessant i år, fordi deltagerne på grund af coronakrisen har haft bedre tid til at forberede sig.

Alle deltagerne skal tilberede to retter. Hovedråvaren i fadserveringen er vagtler, mens det er malle i tallerkenserveringen.

I alt 19 deltagere er udvalgte til Bocuse d’Or Europe 2020. Fra Danmark deltager som bekendt Ronni Vexøe Mortensen. Svenskerne stiller med Sebastian Gibrand og Norge med Christian Andre Pettersen.

Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference fortsætter udviklingen med fokus på natur, gastronomi, ansvarlighed og værtskab. I spidsen står direktør Ninna Bundgaard Christensen, der gennem flere år har været en del af Sinatur og kender organisationen fra flere sider.

Log ind