Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Køkkenleverandøren Brønnum har ansat David Johansen, der bl.a. har ti års erfaring som køkkenchef på Michelin restauranten, Kokkeriet. Hans titel bliver gastronomisk konsulent, og han skal stå i spidsen for Brønnums nyetablerede ‘Food Lab’, og han skal samtidig fungere som kundernes sparringspartner og yde bistand til bl.a. konceptudvikling og gastronomisk fornyelse.
Ansættelsen af David Johansen åbner ifølge Anders Brønnum-Schou, administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S, helt nye muligheder for at servicere virksomhedens kunder og imødekomme deres behov, som i dag handler om mere end plantegninger og valg af det rette køkkenudstyr.
“Vores kunder efterspørger i stigende grad inspiration og vejledning til udvikling og implementering af nye ideer og koncepter. Og med sin faglige ballast og brede erfaring fra branchen, er David Johansen den helt rette til det job”, lyder det fra Anders Brønnum-Schou, der glæder sig til at byde kunderne indenfor i Brønnums Food Lab, hvor der vil være mulighed for at få en endnu tættere dialog og sparring om deres ønsker og forventninger.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com
10-11-2026
-
Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic
10-11-2026
-
Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt
10-11-2026
-
Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal
10-11-2026
-
Tivoli åbner julen på fredag med en million lys
10-11-2026
-
Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026
10-11-2026
-
Jensens Bøfhus lukker sin sidste restaurant i Aarhus
10-11-2026
-
Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder
10-11-2026