Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Burger King overrasker med reklamebilleder, der viser deres ikoniske Whopper dækket af mug og skimmel. I stedet for at vise den klassiske, fejlfrie og perfekte burger, der kendetegner fastfood-branchens fotografiske stil, lader Burger King deres mest kendte burger rådne op for at fortælle en vigtig historie.
Burgerkæden er nået en milepæl og har fjernet alle kunstige konserveringsmidler fra Whopperen i Danmark. Burger King fjerner også alle kunstige farve- og smagsstoffer fra deres faste sortiment af burgere og tilbehør.
”Vores ikoniske Whopper er helt uden nogen former for konserveringsmidler og tilsatte farve- og smagsstoffer. Snart vil hele menuen udelukkende bestå af naturlige ingredienser i alle Burger King restauranter i Danmark og Sverige. Det er vi meget stolte af,” fortæller Iwo Zakowski, General Manager for Burger King i Danmark og Sverige.
Alt mellem burgerbollerne - fra de friskskårne løg, tomat og salat til bøffen af 100% oksekød – vises med forrådnelse og mug. Billederne viser samtidig hvor mange dage, der er gået siden burgeren blev tilberedt med ordene: “The beauty of no artificial preservatives”.
”Vi mener, at rigtig mad smager bedst. Forbrugerne forventer med rette kvalitet og transparens. Vi ønsker at vise, at det er smukt og naturligt, at mad går i forrådnelse. Når alt fra bollen og bøffen til de friskskårede løg, tomater og salaten er dækket af mug, er det et tegn på, at intet af det indeholder tilsætningsstoffer. Og sådan skal det være,” siger Daniel Schröder, marketingchef for Burger King i Danmark.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt navn og ny direktør på Aarhushotel
09-04-2026
-
Stella Maris skifter ejer og forbedrer resultat
09-04-2026
-
Dagrofa: Fortsat vækst hos restauranter
09-04-2026
-
Budgetkæde dropper plan om nyt hotel
09-04-2026
-
Tavshed om hotelprojekt skaber usikkerhed
09-04-2026
-
Fødevareproducenter varsler prisstigninger
09-04-2026
-
Nordhavn-hoteller opnår DGNB-certificering
09-04-2026