Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Birgitte Boserup havde egentlig altid troet, at hun var en af frontløberne, når det kom til it-sikkerhed for konferencecentre. Men da det ellers stabile og sikre netværk hen over sommeren på hendes konferencecenter Saltoftehus begyndte at få udfald, begyndte svedperlerne så småt at forme sig på panden, skriver Børsen.

 Den værste frygt var begrundet: Netværket var kompromitteret, og nogle udefra havde forsøgt at hacke sig ind i konferencecentrets systemer for at hamstre dyrebare data. Det fik direktøren til at henvende sig til en ny it-leverandør, der kunne garantere og dokumentere en både sikker og solid internetforbindelse for konferencecenterets mange kunder, der bl.a. tæller store spillere fra f.eks. medicinalbranchen og forsikringsbranchen.

Nadeem Wasi, medlemschef hos HORESTA, fortæller, at der ikke er tvivl om, at sikkerhed og krav til hastighed og tekniske løsninger betyder mere og mere for gæster. Derfor er det naturligt, at it-sikkerhed bliver et konkurrenceparameter på lige fod med alt andet, siger Nadeem Wasi.

Læs mere i tirsdagens udgave af Børsen Møder og Konferencer.

Restauranternes forventninger til 2026 vidner om forsigtig optimisme

En ny undersøgelse blandt HORESTAs restaurantmedlemmer viser et delt, men overvejende positivt billede af branchens økonomiske forventninger til 2026. Mange restauranter har et positivt syn på deres økonomi, og et flertal forventer vækst i omsætningen i 2026 – særligt i hovedstaden.

Log ind