Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelbranchen bløder, og hvis folk fortsat er interesseret i, at den skal overleve, skal der mere støtte til. Det er budskabet fra HORESTA, skriver Ritzau.

”Virksomhederne har heldigvis kunnet holde sig kørende på de her støtteordninger, men de sætter alligevel penge til hver måned, og det er begrænset, hvor lang tid de kan holde sig kørende. Der er behov for at understøtte hotelbranchen, hvis vi gerne vil have en hotelbranche,” siger cheføkonom Jonas Kjær.

Forbruget på udenlandsk udstedte kort er faldet med cirka 70 procent mellem nedlukningen og starten af august. I hotelbranchen var faldet på mellem 82 og 93 procent sammenlignet med 2019. Det viser en opgørelse fra Nets. For restauranter var det mellem 76 og 89 procent, og for underholdning- og turistattraktioner mellem 83 og 93 procent.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind