Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 29. maj holdt statsminister Mette Frederiksen (S) et pressemøde i Statsministeriet, hvor hun bekendtgjorde, at regeringen 15. juni ville åbne grænserne for nordmænd, tyskere og islændinge. De udenlandske turister skulle dog mindst bestille seks overnatninger, og så måtte de heller ikke overnatte i København eller på Frederiksberg. Sidstnævnte krav blev efterfølgende droppet efter massiv kritik af regeringen, men nu viser en aktindsigt fra mediet Standby.dk, at regeringen også havde planer om at forbyde overnatninger i Aarhus, skriver Berlingske.

Kort inden pressemødet 29. maj blev Aarhus nemlig fjernet fra listen over byer, som ikke måtte have udenlandske turister overnattende. Justitsministeriet oplyser til Standby.dk, at det udelukkende var en politisk beslutning.

Som Berlingske også har afdækket, har København og Frederiksberg været hårdt ramt af restriktioner fra myndighederne over sommeren. Det afspejler sig blandt andet i tal fra turistorganisationen Wonderful Copenhagen, som viser, at København har mistet 8,6 milliarder kroner i omsætning i sommermånederne.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind