Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når regeringen kommer hjem fra ferie, vil der være rigeligt at se til. Hos brancheorganisationen HORESTA beder man til, at regeringens ferie afkortes, så én specifik ting kan ordnes.

”Fjern den tossede 6-dagesregel nu. Erhvervet står i den største krise i mange mange år, og virksomhederne er dybt pressede. Så nytter det ikke, at man bare holder sommerferie. For det gør vi ikke. Vi skal have en langsigtet plan nu. Enten skal restriktionerne væk eller også skal hjælpepakkerne forlænges,” siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent hos HORESTA, til EstateMedia.dk.

For kort tid siden gik First Hotels-kæden konkurs. Fredag kom det frem, at Guldsmeden Hotels’ franchise på Vesterbrogade 107 er gået konkurs. 6-dagesreglen fik skylden for konkursen.

Sommeren er for en stor del af hotelerhvervet den absolutte højsæson, og sidste år havde hotelgæsterne i Danmark i juni, juli og august et turismeforbrug på næsten 14 milliarder kr. Det tal kommer erhvervet dog ikke i nærheden af i år, og det skyldes i høj grad regeringens restriktioner.

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind