Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA kæmper fortsat for at få afskaffet 6 dages-reglen, der betyder, at man som minimum skal booke seks overnatninger, når man som turist skal ind i landet.

Ifølge HORESTA går reglen især ud over hotellerne i København, da man som turist i hovedstaden typisk vil have færre overnatninger.

”Nu åbner man op for svenskere. En typisk svensk turist kommer til København i et par dage. Så længe størstedelen af Sverige skal være her i seks dage for overhovedet at måtte komme ind, jamen så bliver de hjemme, og vi har virkelig behov for den omsætning,” siger politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard til TV2/Lorry.

Selv om juli er den helt store turistmåned, understreger HORESTA, at det stadig kunne hjælpe på hotellernes omsætning, hvis man afskaffede 6 dages-reglen til august.

”Vi har stadigvæk et håb om, at hvis man omgående får afskaffet 6 dages-kravet, jamen så vil det betyde, at det vil kunne komme for eksempel tyskere og svenskere på de her mindre ophold, som vi jo typisk ser at de gør i august,” siger Kristian Nørgaard.

Danmark er det eneste land i Europa med en 6 dages-regel.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind