Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da Pia Lange Christensen, adm. direktør i VisitAarhus, forleden gik en tur ved Dokk1, stod fiskehejren rank ved havnekajen, og i bassinet svømmede en sæl rundt. Det er en af de oplevelser, som direktøren for Visitaarhus opfordrer til, at man giver sig selv i denne tid, hvor de indendørs kulturelle oplevelser er lukket, skriver Jyllands-Posten.

”Der er masser af oplevelser. Man skal være turist i sin egen baghave og opleve alt det, man normalt ikke bruger tid på. Jeg tror, at mange vil blive overrasket over, hvor mange skønne oplevelser man kan få med naturen, men også med kulturen. Man får begge dele, hvis man går en tur i slotshaven ved Marselisborg Slot, og går man en tur ved Dokk1, kan man gå ned til parkeringskælderen og i loftet se værket ”Magic Mushrooms”, hvor en by er vendt på hovedet,” siger hun.

Man kan desuden få en kulturel oplevelse hjemme fra sofaen, lyder det fra direktøren. Hvis man mangler at tage på museum eller se en kunstudstilling, er der mange af vores museer, der har været gode til at lave virtuelle oplevelser. Kvindemuseet, Museum Jorn, Aros, Randers Regnskov, Kattegatcentret f.eks. – og Musikhuset Aarhus har haft virtuelle koncerter, fortæller hun.

Læs hele historien her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind