Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Corona-epidemien sætter turisterhvervet i Nordsjælland under hårdt pres. Det betyder blandt andet, at ledigheden inden for service-, hotel- og restaurationsbranchen stiger meget hurtigt. Derfor har Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget bevilget 120.000 kr. til ekstra markedsføring, så snart attraktionerne er åbne igen.

"Udviklingen i ledigheden er bekymrende, og vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at holde forskellige brancher oven vande i denne krisetid, fx ved at fremrykke håndværkeropgaver på vores bygninger. Jeg er derfor også meget tilfreds med, at udvalget nu bevilger disse midler," siger borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen,.

Turismen er et væsentligt erhverv i Fredensborg Kommune og skaber vækst i mange hjørner af lokalsamfundet. Derfor kan det også mærkes, når fx Louisiana og Nivaagaards Malerisamling har lukket. Museernes aktiviteter indgår i en samlet turismeomsætning på 450 mio. kr. og en tilhørende beskæftigelse på 350 personer.

HORESTA har deres bud på at hjælpe erhvervet med at komme igennem krisen. Som de skriver, bliver markedsføringen af dansk turisme helt afgørende for at få turisterne tilbage til Danmark - og til Nordsjælland.

Læs hele pressemeddelelsen her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind