Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Alt for få unge vælger at uddanne sig til en karriere i gastronomiens verden, og det betyder, at virksomhederne mangler arbejdskraft. For at løse en del af problemet går virksomheden Compass Group nu sammen med én af landets største erhvervsskoler, ZBC i Slagelse, om et nyt elevprogram ved navn Kulinariet, som skal gøre det mere attraktivt for unge at uddanne sig inden for gastronomi.
For at få flere til at søge ind er alle elever på Kulinariet garanteret fast job hos Compass Group Danmark efter endt uddannelse. Derudover får de optimale betingelser for at finde en elevplads, løn under uddannelse samt gratis bolig under skoleophold.
Hos ZBC glæder man sig også over samarbejdet om det nye elevprogram. Man mener desuden, at der er behov for mange flere gastronomer i fremtiden:
”Vi er stolte af det tætte samarbejde med Compass Group i forhold til at gøre uddannelserne inden for den gastronomiske verden mere attraktive og virkelighedsnære for de unge. Det skaber genkendelighed hos eleverne, når skole og virksomhed arbejder tæt sammen og er medvirkende til, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Det er desuden med til at tiltrække endnu flere til faget, hvilket der er brug for både nu og i fremtiden,” siger Mona Pedersen, uddannelsesleder på kokke- og tjenerskolen ZBC i Slagelse.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026