Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På det seneste er en debat om overturisme i København begyndt. Nogle mener, at der er alt for mange turister og peger på syndere, der ikke har været deres opgave voksen. Andre forsvarer turisme og siger, at vi er langt fra et mætningspunkt og slet ikke har overturisme i Danmark.

Vores synspunkt er, at sandheden er et sted midtimellem, skriver Alexander Josiassen og Florian Kock, hhv. Professor og Associate Professor i Marketing og Turisme, CBS, i et debatindlæg i Politiken.

”Overturisme findes, og byer som Amsterdam, Venedig, Barcelona, Dubrovnik, og Prag oplever reel overturisme. Også mindre byer som Rothenburg ob der Tauber i Tyskland oplever overturisme. Set i det perspektiv er København som helhed ganske langt fra egentlig overturisme. På trods af at der ikke kan siges at være generel udbredt overturisme i København, så oplever København, i lighed med næsten alle større byer, midlertidig og lokal overturisme. I højsæsonen er områder som Nyhavn overfyldt af turister. Er det et problem? Ja, det er det for nogle af beboerne, hvis daglige liv påvirkes negativt af de mange turister”, lyder det i indlægget.

Læs hele debatindlægget her.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind