Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Dette efterår er det 10 år siden, at familien Rosenfeldt Sunddal slog dørene op til den første Restaurant Flammen og bød danskerne indenfor til en grillbuffet ud over det sædvanlige. Siden er Flammen vokset til 15 restauranter fordelt ud over hele Danmark og en restaurant i Tyskland, og der er derfor god grund til at fejre den runde dag.
”Den udvikling, Flammen har gennemgået, er i allerhøjeste grad vores mange dygtige medarbejderes fortjeneste, så derfor skal de naturligvis være med til at fejre fødselsdagen,” siger Flammens adm. direktør Piet Klein.
Restaurant Flammens over 700 medarbejdere har derfor fået fri fra servering, madlavning og opvask søndag den 15. september, hvor de i stedet bliver hentet i busser og kørt fra nær og fjern til Hotel Kolding Fjord, hvor fødselsdagsfejringen foregår.
”Vi ser det samtidig som en god mulighed for at møde hinanden og skabe et fællesskab på tværs af organisationen, uanset hvor i landet man arbejder, eller hvilken stilling man har,” siger Piet Klein.
Ud over festmiddag og musik med bl.a. Emil Stabil, skal restauranterne dyste mod hinanden i teambuilding-duellen Flaming Games, ligesom der er afsat tid til et strategiseminar, fortæller direktøren.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026