Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I august måned kunne Fratelli Pizzeria afsløre, at det populære Trøjborg-sted ville åbne et nyt spisested i midten af Aarhus. Og nu er åbningsdatoen endelig klar: Lørdag den 26. oktober klokken 15.00 slår Fratellis nye spisested dørene op.

“Vi glæder os over fordelen ved at være tættere på centrum og dermed en helt ny målgruppe i Aarhus – og så får vi større lokaler med plads til flere gæster. Vi håber, vi kan sprede lige så meget kærlighed i centrum som på toppen af Trøjborg,” har ejer af Fratelli Ali Reza Arjomand Fard tidligere fortalt til Smag Aarhus.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Log ind