Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den 1. oktober 2019 vokser kantinedelen af forretningen i den danske fødevarevirksomhed Meyers som følge af købet af Hahnemanns Køkkens kantiner. Sammenlægningen af de to virksomheder kommer de eksisterende kunder hos både Meyers og Hahnemanns Køkkens kantiner til gavn, hvis man spørger Jesper Uggerhøj, der er administrerende direktør i Løgismose Meyers.
”Gæsterne i Hahnemanns Køkkens kantiner kan se frem til det samme, høje niveau, de kender, idet Meyers og Hahnemanns tilgang til det gode måltid på arbejdspladsen og ikke mindst omtanken for medarbejdere såvel som miljø simpelthen slægter hinanden så meget på,” siger han og uddyber:
”Hertil kommer, at Trine fortsætter sit arbejde med at udvikle stederne som en del af Meyers Kantiner. Det var heldigvis et ønske fra både hendes og vores side, for der er ingen tvivl om, at den succes og kundetilfredshed Hahnemanns Køkkens kantiner oplever, hænger uløseligt sammen med Trines høje faglighed og erfaring med sine kunders præferencer,” siger Jesper Uggerhøj og slutter:
Kokken Trine Hahnemann har selv været på udkig efter en køber til kantinedelen af sin forretning, der desuden tæller et madkulturhus og udgivelse af kogebøger til både det danske og engelsksprogede marked.
”Jeg grundlagde min kantinevirksomhed i 1996, fordi jeg havde et brændende ønske om at styrke kvaliteten af maden og ikke mindst den kokkefaglige stolthed ude på de københavnske arbejdspladser,” siger Trine Hahnemann.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026