Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Det er ingen let opgave at drive hotel i Danmark – slet ikke langt fra storbyen og slet ikke i bunden af Jylland. Derfor er det også en bedrift udover det sædvanlige, at danskerne nu for fjerde år i streg kårer Agerskov Kro og Hotel sydøst for Haderslev som Årets Hotel. Det mener direktør hos Small Danish Hotels, Jørgen Christensen.
”Ingen krofar, slotsfrue eller hoteldirektør kommer sovende til succes på den danske hotelscene, hvor konkurrencen er ekstrem, og vilkårene tæt på urimelige. Særligt uden for byerne, hvor der virkelig skal trækkes kaniner op af hatten. Derfor er det også desto mere imponerende, at Agerskov Kro og Hotel igen formår at slå de største spillere og opretholde et tilfredshedsniveau på over 90,” siger han.
Årets Hotel udpeges hvert år i forbindelse med Small Danish Hotels’ generalforsamling, hvor der findes vindere af i alt seks kategorier. Men det er hverken Small Danish Hotels eller andre branchefolk, der beslutter, hvem de fornemme titler går til. Vinderne udnævnes nemlig på baggrund af gæstevurderinger fra kroer, hoteller, slotte og herregårde i landets største hotelkæde. Det betyder også, at Årets Hotel er en brugerpris.
Prisen som Årets Hotel blev for første gang lanceret af Small Danish Hotels i 2016.
Danskerne fordeler de øvrige priser således:
- Bedste ankomst/modtagelse: Billum Kro
- Bedste værelsesoplevelse: Hotel Amerika
- Bedste restaurantoplevelse: Nymindegab Kro
- Bedste morgenmadsoplevelse Hotel Amerika
- Årets højdespringer Bov Kro
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Modstand mod nyt luksushotel på Vesterbro
02-01-2026
-
Optimisme i dansk turisme trods global uro
02-01-2026
-
Fynsk restaurantsatsning spreder sig til Jylland
02-01-2026
-
Tilbud dominerer restaurantstrategier i USA
02-01-2026
-
Britiske pubber ramt af skattehop og stigende omkostninger
02-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel får ny ejer og nyt liv
02-01-2026
-
Søren Frank fastholder sin magt i madens verden
02-01-2026