Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turisterne kan forkæle smagsløgene med alt godt fra havet, fjorden og marken, når de besøger området ved Holstebro i Vestjylland. Enheden for Erhverv og Turisme i Holstebro Kommune har udviklet en lang række bookingprodukter i samarbejde med lokale aktører, som står klar med fortællinger om Holstebro-områdets lokale råvarer.

”Der har været en enorm opbakning fra de lokale aktører, som kan se sig selv ind i projektet. De vil gerne synliggøre, hvilke fantastiske madoplevelser, der er i området. Dermed kan vi handle på den store efterspørgsel, der er fra både danske og udenlandske turister på gastrooplevelser. For mange turister har det en stor betydning, at de kan finde gode spisesteder og gastronomi af høj klasse på feriedestinationen, fortæller Susanne Toftegaard Hansen, der er erhvervs- og turismechef i Holstebro Kommune.

Gastronomi og dét at få sat Danmark på verdenskortet som madland er et vigtigt emne netop nu. Regeringen har netop afsat 2 x 3 mio. kr. til indsatsen for at skabe et kendskab til danske fødevarer uden for Danmarks grænser. Indsatsen består af en brandingkampagne i 2019 og 2020, som er målrettet mad- og gastroturister.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind