Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lokalområderne kan løftes ved at lokke flere turister til deres museer uden for højsæson. Det kræver et tættere samarbejde mellem kulturinstitutioner og turismeerhverv, skriver Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, i et debatindlæg på Altinget.dk.

”I Kommunernes Landsforening mener vi, at der er store potentialer i kulturturismen, som kan komme såvel erhvervsliv, turister og kommunens egne borgere til gode. Vi tror på, at vi ved at koble kultur og turismeerhverv kan skabe attraktive områder, hvor folk gerne vil bo, arbejde og drive virksomhed”, lyder det.

Han fortsætter, at navnlig museerne er interessante i denne sammenhæng, fordi de er en vigtig del af oplevelsesøkonomien. Særligt de store museer har de senere år formået at markere sig og øge deres egen indtjening ved at gøre det, de gør bedst. Nemlig at formidle kunst, historie og kulturarv via fortællinger og oplevelser, der knytter sig til de stedbundne potentialer, som er særlige for lokalområdet og Danmark generelt.

Se også

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind