Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Regnskabet for Ruths Hotel, som netop er offentliggjort, viser en stigning på 9.2 % fra 2017 til 2018 og samlet set har direktøren siden 2010 løftet hotellets bundlinje fra et minus på 12.5 millioner til et plus på nu 2.2 millioner.
Ialt har Peter Christian Jensen – sammen med sine dygtige medarbejdere – stået for en samlet stigning i omsætningen på mere end 12 millioner kroner. Derudover er der i perioden investeret mere end 34 millioner til vedligeholdelse og renovering.
”Jeg er utrolig stolt af resultatet, som jo betyder at jeg trygt kan overlade driften til hotellets nye direktør Tom Boye, der er klar til at tage over her fra den 1. juni, når sommeren byder på endnu flere skønne dage på Ruths Hotel i Skagen”, fortæller Peter Christian Jensen.
Den nye direktør, Tom Boye, glæder sig utroligt meget til at overtage ledelsen af det gamle hæderkronede badehotel. Han vil dog ikke være helt alene om opgaverne med de mange sommergæster, idet den altid venlige og effektive stab af medarbejdere inkl. Peter Christian Jensen vil være tilstede sommeren over og hjælpe med alt lige fra det gode værtskab til at gøre Tom Boye tryg med husets rutiner og kendskabet til de mange gæster, som besøger Ruths Hotel i Skagen år efter år.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelhandler tegner sig for rekordstor andel af ejendomsmarkedet
10-05-2025
-
Milliardpotentiale i vinterturisme: Q1 skal booste København
10-05-2025
-
Tidligere hotelchef i Washington DC skal lede boutiquehotel i Ørestad
10-05-2025
-
44 kunstportaler skal gøre Odense til international kulturby
10-05-2025
-
Erfaren brancheprofil skal løfte Hotel Phønix
10-05-2025
-
Påskens placering sender overnatningstal ned
10-05-2025
-
Rekordmange amerikanere vælger København som feriemål
10-05-2025
-
Økomærke giver Vingsted adgang til offentlige kunder
10-05-2025