Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ulmende krig mellem den børsnoterede danske hotelportal Nustay og giganterne Expedia og Booking.com, der tilsammen sidder på 93 pct. af markedet, bryder nu ud i lys lue, skriver Børsen. 

Nustay sender i aften en klage til EU-Kommissionen over selskaberne EAN.com LP (Expedia) og Booking Holdings (Booking.com), fordi selskabet mener, at de to giganter udnytter deres dominerende position til at presse hoteller til at lave ulovlige prisaftaler. 

"Expedia og Booking.com siger til hotellerne, at de skal hjælpe med at få Nustay til at holde op med at tilbyde billigere priser, og hvis de ikke gør det, så straffer de decideret hotellerne," siger formand for Nustay, Lone Fønss Schrøder. 

Læs hele historien her.

Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet

Aalborg Kommune har politianmeldt ejeren af en erhvervsenhed, der ifølge kommunen ulovligt er blevet udlejet til overnatning via Airbnb og Booking.com. Sagen kommer samtidig med fornyet debat om korttidsudlejning og skyggehoteller.

Log ind