Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotel Hillerød tilslutter sig fra januar 2020 Best Western Hotels & Resorts. Hotellet vil fremover hedde Best Western Hotel Hillerød og bliver en del af Best Westerns skandinaviske og globale distribution.
Hotel Hillerød vil fra starten af januar markedsføre sig som Best Western Hotel Hillerød og vil dermed indgå i den globale hotelkæde for individuelle hoteller. Udover 113 store værelser tilbyder hotellet Restaurant krydderiet som er velbesøgt af hotellets gæster samt af mange privatgæster fra Hillerød og resten af Nordsjælland.
Hotellets direktør, Katja Slüter, ser frem til samarbejdet med Best Western:
”Vi er et hotel med en stærk lokal profil og tætte relationer til vores faste kunder og gæster. Vores resultater skabes på baggrund af klassisk værtskab, hvor alle gæster bliver set og værdsat. Vi ønsker dog fortsat at udvikle vores kvalitet og vores forretning. Derfor har vi, blandt flere andre tiltag, valgt at gå med i en kæde med en omfattende skandinavisk og global distribution”.
BWH Hotel Groups danske Country Manager, Søren Nystrøm, glæder sig over det nye hotel i kæden:
”Hotel Hillerød er et rigtigt kvalitetshotel med en dynamisk ledergruppe, en stærk bestyrelse og et stædigt fokus på udvikling og kvalitet for sine gæster. Vores mange erhvervs- og fritidskunder har i flere år efterspurgt mere kapacitet i Nordsjælland. Derfor er samarbejdet med Hotel Hillerød et perfekt match for os”.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Modstand mod nyt luksushotel på Vesterbro
02-01-2026
-
Optimisme i dansk turisme trods global uro
02-01-2026
-
Fynsk restaurantsatsning spreder sig til Jylland
02-01-2026
-
Tilbud dominerer restaurantstrategier i USA
02-01-2026
-
Britiske pubber ramt af skattehop og stigende omkostninger
02-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel får ny ejer og nyt liv
02-01-2026
-
Søren Frank fastholder sin magt i madens verden
02-01-2026