Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Fuglsøcentret bliver fra 2026 en del af Best Western. Ifølge hotellets adm. direktør, Peter Van Den Brinks, sker det som led i en strategisk satsning på at stå stærkere i et marked med stigende kædedannelse og øget konkurrence.

Hotellet vil fortsat være privatejet af Lauge Dehn Holding, og hverken det faste personale eller det eksisterende værtskab ændres.

Med samarbejdet ønsker hotellet at bevare sin lokale forankring og fokusere på styrker som koncerter, naturoplevelser og arrangementer, mens Best Western skal bidrage med international synlighed og netværk.

Implementeringen af samarbejdet forventes at ske i første kvartal af 2026.

Læs hele historien på Turisme24

Læs også mere på Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind