Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Som det eneste hotel i Region Midtjylland kan Hotel Corona i Herning bryste sig af at stå på den aktuelle gazelleliste, som Dagbladet Børsen står bag. For at blive udnævnt til gazelle skal man som virksomhed have præsteret som minimum at fordoble omsætningen i løbet af de seneste fire regnskabsår. Det er rigeligt opfyldt af Hotel Corona, som har haft en vækst på 246 procent over de seneste fire år, skriver Herning Folkeblad Plus.

Tidligere amtsråds- og regionsrådspolitiker Poul Müller har været forpagter og hoteldirektør på Hotel Corona siden 2015, og han glæder sig over fremgangen. Han havde ikke selv tænkt tanken, at det kunne udløse en plads på Børsens gazelleliste, og derfor blev han også overrasket, da han blev ringet op.

”Personligt blev jeg da kisteglad, da de ringede. Jeg tror, at alle mennesker kender det med, at hvis man lige får et ekstra klap på skulderen, så får man pludselig lidt ekstra kræfter og en spand energi”, siger Poul Müller.

Hotel Corona har en lang historik i Herning og har rødder tilbage til 1896. Dengang hed det Herning Missionshotel, og omkring 1990 skiftede det navn til Hotel Corona. Nu varsler hoteldirektør Poul Müller, at hotellet igen kommer til at få nyt navn. Det kommer til at ske i løbet af første kvartal af 2020, men han kan endnu ikke løfte sløret for navnet.

Hotellerne fortsætter fremgang i overnatninger trods påskeeffekt

Friske overnatningstal for hotelbranchen viser 1,68 mio. overnatninger i april. Det svarer til en fremgang på 2,9 pct. sammenholdt med april sidste år. Fremgangen sker endda på trods af, at påsken sidste år lå sent og derfor trak april op i 2025. Tallene er relativt upåvirket af den internationale usikker – for nu.

Søvnturisme vinder frem blandt danskerne

Flere danskere vælger ferier med fokus på ro, velvære og bedre søvn. Hos rejsearrangøren Sunweb er efterspørgslen på hoteller med særlige søvnfaciliteter steget markant de seneste år.

Log ind