Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er mange fordele ved at udvikle sin forretning i en grønnere retning. FN’s verdensmål er kommet på manges læber, kunderne efterspørger i stigende grad bæredygtige løsninger, og virksomheder kan spare både energi, materialer og penge, hvis de tænker mere grønt og cirkulært, skriver Turisme.nu.

I løbet af de næste tre år får 80 virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for at arbejde med én eller flere konkrete indsatser i projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, som HORESTA er en del af.

De kan forbedre deres affaldssortering, lære at udnytte affald som en ressource, mindske madspild, skifte benzin- eller dieselbilerne ud med el-biler og blive skarpere på miljøledelse.  Én af virksomhederne, der har meldt sig klar, er hotel og konferencecenteret Schæffergården, der ligger i Gentofte.

”Vi er glade for at få muligheden for at fortsætte vores bæredygtige udvikling. Det betyder meget for os, fordi det er noget kunderne efterspørger. De spørger blandt andet ind til CO2-udledning og madspild,” siger direktør Peter Feddersen og fortæller, at Schæffergården i Bæredygtig 2.0 blandt andet vil arbejde med FN’s verdensmål.

Læs hele historien på Turisme.nu.

Radisson vil gøre hoteller klimaneutrale i Danmark

Radisson Hotel Group vil udrulle et nyt klimaprogram med verificerede nettonulhoteller. Ét dansk hotel er udvalgt, mens flere lande følger. Programmet skal reducere udledninger uden brug af tilkøbte klimakreditter.

Log ind