Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den blev et par år forsinket, og byggebudgettet for de 35.000 kvadratmeter i Ørestad Syd blev overskredet, men halvandet år efter at Metallica i februar 2017 åbnede Royal Arena, har arenaen styrket turismen og øget omsætningen på især hoteller og spisesteder i København. Det skriver Erhverv København.

”Royal Arena har været en udelt succes for hovedstaden, og det er gået helt fantastisk i forhold til forventningerne,” siger Allan Agerholm, næstformand for HORESTA.

En del af planen med arenaen i Ørestad var at tiltrække internationale sportsarrangementer, som hovedstaden hidtil ikke havde haft kapacitet til. Og det mål er nået, påpeger turistfremmeenheden Wonderful Copenhagen:

”Åbningen af Royal Arena har været afgørende for, at København de seneste år har formået at tiltrække flere store internationale mesterskaber og andre events” skriver kongreschef Kit Lykketoft i en mail.

47 kommuner vil være med i nyt rutenet for vandrere

Et landsdækkende netværk af vandreruter er på vej, og interessen er stor blandt kommuner og naturaktører. Projektet Danmarks Naturstier skal gøre naturoplevelser mere tilgængelige. De første ruter forventes offentliggjort senere i år.

UNESCO-udnævnelse løfter turismen ved Møns Klint

Flere gæster lagde vejen forbi Geocenter Møns Klint ved sæsonåbningen. Samtidig udgør udenlandske turister nu flertallet af de besøgende. Udviklingen kobles til Møns Klints optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste.

Log ind