Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den amerikanske fastfoodkæmpe McDonald's kunne i tredje kvartal notere sig det 13. kvartal på stribe med fremgang i det sammenlignelige salg på globalt plan. Og det slog også igennem i resultaterne, hvor selskabet tjente mere end ventet blandt analytikerne.

Den justerede indtjening per aktie endte således på 2,10 dollar mod ventet 1,99 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det kom i land på baggrund af en omsætning på 5,37 mia. dollar mod ventet 5,28 mia. dollar.

Det sammenlignelige salg - salget i restauranter, der har været åbne i mindst 12 måneder - steg på globalt plan med 4,2 pct., og der var fremgang i alle regioner, skriver selskabet i sit regnskab.

Tivoli leverede vækst og flere gæster i 2025

Flere gæster og stigende omsætning gjorde 2025 til et historisk godt år for Tivoli. Resultatet giver ifølge ledelsen et solidt udgangspunkt for nye investeringer og forventninger om et 2026 på niveau med det seneste år.

Log ind