Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Zleep Hotels bygger nyt hotel i samarbejde med Benjamin Capital i Lyngby, ved siden af det nye Ferrari showroom, der lige nu også er under opførsel. I hotelbygningen planlægges der også et fitnesscenter, som hotellets gæster kan benytte med en fordelagtig aftale.
De i alt 112 værelser skal foruden 78 standard hotelværelser også inkludere 34 hotellejligheder. Zleep Hotels vil nemlig introducere et helt nyt produkt under navnet "Zleep Living", som henvender sig til gæster, der skal overnatte i længere perioder. Lejlighederne bliver 50 pct. større end de almindelige hotelværelser, hvor der foruden et sove- og badeværelse også kommer et køkken. Det er planlagt, at der skal opbygges et stærkt samarbejde med DTU omkring brugen af hotellejlighederne.
”Vi oplever en stigende efterspørgsel for større værelser, hvor man kan ”bo” i længere perioder. Specialister, der er udstationeret eller arbejder med et projekt igennem længere tid, og som har behov for et mere hjemligt værelse med et mindre køkken og opholdsrum. Vi kommer til at lave kombinationen med et traditionelt hotel og longstay værelser på andre af vores nye hoteller – bl.a. i Hillerød, som åbner nogenlunde samtidig med Lyngby. Lyngby passer som lokation rigtigt godt til Zleep Hotels, hvor der er meget erhverv, uddannelsesinstitutioner og god infrastruktur og ikke mindst i nærhed til København og lufthavnen. Det er simpelthen en perfekt mulighed for os”, fortæller Peter Haaber, CEO og stifter af Zleep Hotels.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæde har ti projekter på vej
07-04-2026
-
Manden bag modebrand køber hotelejendom på Djursland
07-04-2026
-
Ny kampagne skal sælge dansk madoplevelse
07-04-2026
-
Ny direktør vender tilbage til tidligere hotel
07-04-2026
-
Spa-hotel vil tiltrække 10.000 flere gæster
07-04-2026
-
Vindmøllesafari skal lokke turister til København
07-04-2026