Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der var tryk på kulturen i 2017, og lige nu puster Aarhus ud efter året som europæisk kulturhovedstad. Allerede nu har vi haft tre gange så mange såkaldte sommerdage, som vi havde sidste år, siger meteorologerne. Det begyndte allerede i starten af maj.

Kunstmuseet Aros er gået ned med 32 procent gæster fra 1. januar til 28. juni. Hvor der sidste år var cirka 340.400 gæster på museet i det første halve år, er det faldet til cirka 230.000, når vi taler om gæster, der har løst billet til museet. Altså en tilbagegang på cirka 110.400.

I Tivoli Friheden jubler direktør Henrik Ragborg Olesen, når vejret er godt. Så kommer folk strømmende til Fed Fredag.

”Vi har haft besøg af 229.583 personer, og det er lidt mere end 36.000 flere end sidste år, hvor vi endda havde rekordbesøg. Stigningen er på ikke mindre end 19 procent. Men vi har da heller aldrig haft så perfekt et vejrlig i mange mænds minde”, siger en tilfreds direktør.

Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser

Hotelkapaciteten i Aarhus står foran en stigning på godt 30 pct. med næsten 1.000 nye værelser. Hotellerne mærker endnu ikke en markant skærpet konkurrence, men både branchen og VisitAarhus har øget fokus på at tiltrække flere gæster til byen.

Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser

Scandic åbner i februar 2027 sit første danske Signature Collection hotel på Aarhus Ø. Bassin Seven får 342 værelser og suiter og skal beskæftige omkring 150 medarbejdere.

Log ind