Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Et tilbud om at få sendt en kok hjem i sit køkken og få serveret mad af samme person er hurtigt blevet populært blandt danskerne, og det har sendt omsætningen i vejret for opstartsvirksomheden Chefmade.
Efter at have omsat for 3,5 mio. kr. i sit første leveår regner selskabet, der driver Danmarks største platform for hjemlige restaurantoplevelser, med i indeværende år at omsætte for minimum 15 mio. kr. Det vil være en stigning på mere end 400 pct.
Ifølge Christoffer Tellefsen, der er medstifter af Chefmade, hænger den store vækst sammen med en god efterspørgsel rundt om i landet, samtidig med at der hele tiden kommer nye restauranter til platformen.
”Sagt på meget jysk går det godt. Og jeg tror endda, at de her 15 mio. kr. er rimelig lavt sat. Vi kan allerede se, at vores strategi med at det er restauranterne, der kommer hjem til folk, er blevet taget voldsomt godt imod. Vi kan også se, at flere af restauranterne ansætter nye kokke ene alene til at varetage området for private dining,” fortæller Christoffer Tellefsen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Rekordmange passagerer løfter Københavns Lufthavn
21-08-2026
-
København vil begrænse antallet af delecykler
21-08-2026
-
Forsker forventer naturligt fald i fødevarepriser snart
21-08-2026
-
Ny direktør skal løfte Karrebæksminde Strandhotel
21-08-2026
-
Kæmpetrolde skal tiltrække flere gæster til nordjyske byer
21-08-2026
-
Internationalt: Europa står for en tredjedel af verdens ferieforbrug
21-08-2026
-
Internationalt: Over 300 nye hoteller åbner i Europa i 2026
21-08-2026